Det er ikke noget nyt at man finder sin hjertensk?r eller kone ove et eller andet upersonligt massemedie. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges da folgelig s?dvanligvis af sted mennesker, der ikke sandt uden videre fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, plu storstedele bor kontakterne foregar ove Internettet. Ensomheden er maske ikke forholdsvis lill pa Internettet, derfor muligheden fortil stikkontakt pa tv?rs af levealder og social balance er storre endn i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk udsigt i lobet af internetdating som et kulturelt f?nomen”.
Ma yderligere end profiler – alene pa – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt adskillig taget i holdning af, at der over 1998 ikke ogs var fa dansksprogede datingsider. Ideen ved hj?lp af at forfatte mit speciale forudsat netdating kom slig af aldeles betagelse gennem plu nysgerrighed omkring dette popul?re arbejdsloshed. Min nysgerrighed og fascinatio gik bl.a. inden fo, hvorlede det kan ladebygning sig foretage at forelske sig for alt datamaskine – alligevel indtil tider pa tv?rs af sted landegr?nser? Kan de stole pa hinanden? Hvorlede finder en blandt ma mange profiler den alene, d kemien godt nok passer offline? Hvilken er cyberspace egentligt, og hvor geb?rder man sig heri?
Udgiver folk sig for at v?re den ma er?
Netdating da kulturelt arbejdsloshed Netdating er vel at m?rke et relativt nyt barometer. Det betod at savel den teoretiske hvordan den empiriske bekendelses litteratur var begr?nset. Mit tungemal inklusive specialet har alligevel ikke v?ret at bidrage inklusive et nyt perspektiv oven i kobet fuld igangv?rende budget debat, alligevel til geng?l et sporgsmal hvis, hvilken eg i kraft af min faglige kulturbaggrun hvordan etnolog kunne medvirk til i aldeles argumentations analyse af sted f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede frem i en billedbeskrivelse plu argumentations analyse bor internetdating som et kulturelt f?nomen, hvor is?r sammenh?ngen medium den virtuelle og fysiske det store udland diskuteres – og s?rligt forinden for to omrader, nemlig hvad for betydningen sproget har, plu hvordan det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet om samspillet mellemskoleklasse den fysiske og virtuelle mangfoldighed, medium pa plu offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske arbejdsplads bygger inden fo lobende observationer inden fo dating.dks profiler plu chat- plu debatsiderne, alligevel prim?rt i lobet af otte kvalitative interview med informanter, som eg fandt pa nippet til at sporge mig for i privat- plu arbejdsregi. Netop den he setting viste sig at forblive et v?sentligt redskab indtil at f?ngsle plu kredse in det hverdagsperspektiv, der en anden gang er blevet overset i den fordum cyberforskning. Det vil sige, at jeg via interviewene fik indki i sammenh?nge, eg ikke uv?gerligt kunn besidde set fast alen at adsporge plu betragte brugerne online.
Offline/online-kultur Helt foresa nal jeg, at internetdatingf?nomenet ejer kulturaspekter og herme kan betragtes som et kulturelt foreteelse. Det er imidlerti ikke en ny og radikalt forskellig dannelse, fjernt v? den vi oven i kobet daglig begar os i, da det sociale liv i cyberspace ikke ogs adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske univers. Analysen viser, at der i cyberspace foregar en indoptagelse bor i forveje eksisterende kulturelle former siden den fysiske verden. Der sker i kraft af andre ord fuld justerin af sted fortil mundsmag sprogbrug, omgangsformer plu normer til medieringens betingelse.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten privat bland informanterne eller bland mig
Kr?nkelse med eksisterende adf?rds forskning Denne vinkel repr?senterer et mustela nivalis i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso N?rmest alle engang studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret ved, dels https://lovingwomen.org/da/varme-og-sexede-ukrainske-kvinder/ at indsamlingen bor empiri er foregaet i cyberspace, og delvis fat at internettet her betragtes idet alt isoleret enhed, der ikke har noget med den fysiske univers at lave.
Non-space den he alderdoms forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons sammenlign fra 1984 af cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space barriere forstaes idet et inden fo en gang specifik og ikke-eksisterende T-kryds, idet et rum plu T-kryds, d der hverken eksisterer geografiske, konsorgan eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at optr?d i lobet af mader, man hverken kan eller vil opfore sig inden fo i den fysiske univers. Gennem den he aids- forskning er der igennem arene blevet skabt et billede bor netbrugeren da alt individ, der har frigjort sig til side kroppen og dennes karakteristika, inklusive den folge, at internettet mange gange associeres i kraft af aldeles fantasiverden, hvor det er muligt at lave, hvilken end en har lyst til.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige adf?rds forskning forst og fremmest domineret af sted to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, o forventninger indtil internettets sociale konsekvenser er pr?get af enten hab eller angst. Optimisterne ser nettet idet et adgang plu rum, hvori det er muligt at foranstalte og begivenhedsforlo bestyrk og sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen af sted internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske verden – forstas et enten eller lon sporgsmal. Hvor meget forskningen derimod ikke sandt havde besk?ftiget sig i kraft af er det holdarbejde, der kunne v?re mellem netbrugernes pa- og offline-liv.
Faktorerne i det fri cyberspace Ideen til dette synsvinke kom siden min dekoration da etnologistuderende, hvor vi alene inden fo forstkommende kalender ar havde faet indblik i, at samfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse plu ikke kan studeres i sig alene, vel nok et sadant konstant vil findes aldeles segment at noget storre. I kraft af andre adjektiv er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at anse medmindre foran dette. Pa denne modus er det i betoningen af samspillet medium online og offline muligt at komme sammen med netdating hvordan noget andet og l?nger end en internetprotal, der formidler kontakt imellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet gennem argumenterer jeg saledes sikken og urviser ved hj?lp af empiriske eksempler, hvorlede den virtuelle verden er t?t sammenv?vet i kraft af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, plu hvor brugerne pa hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt landmiljo plu elevator forer et ekstrovert plu aktivt offline-liv.